Historie

Ingeniørfirmaet A/S Læssøe-Simonsen hed indtil 1/1-04 Ingeniørfirmaet Preben Simonsen A/S.

Preben Simonsen startede virksomheden i 1982, og har gennem årene været involveret i talrige byggeprojekter af forskellig art,  indenfor både industri og landbrug.I 90´erne var Preben Simonsen medejer af et byggefirma, som udførte stålrammebygninger i Tyskland. Dette blev afhændet til medarbejderne i 1999.

Aktiviteterne er nu koncentreret om primært Sjælland og øerne, men vi har udført adskillige byggerier på Fyn og i  Jylland. Anne Læssøe blev ansat i firmaet i februar 1995 og har deltaget i aktiviteter på alle stadier  i Preben Simonsen A/S. Som led i et glidende generationsskifte blev Anne Læssøe, 1/1-04 medejer af virksomheden, som herved skiftede navn til Ingeniørfirmaet A/S Læssøe-Simonsen.

Jesper Simonsen blev ansat i firmaet 1/10-06 og overtog Preben Simonsens andel af firmaet 1/7-07. Preben Simonsen udfører stadig konsulentopgaver for Ingeniørfirmaet A/S Læssøe Simonsen.